Mød verden med et smil :)

Idag skulle jeg som nogen ved til Århus til mit første møde i akassen. Idag er det den 11-11, og i min verden er det en dag hvor alt kan ske, så jeg bestemte mig fra morgenstunden til at ha en positiv indstilling til hele dagen. (dem der har fulgt med ved at jeg har været en smule bekymret for turen)

- Først en afstikker til igår aftes da jeg skulle i seng der bad jeg om at a kassens lokaler skulle ligge tæt på en BR, hvor jeg skulle købe en gave på vej hjem - så ville selve hjemturen glide lettere og jeg kunne hurtigt komme hjem til Willa (for mig er det at bede noget helt andet end det du kære læser (måske) forbinder med ordet - se Spørg dine guider af Sonia Choquette kap. 5 engletjenesten)

Jeg nød tog turen derned imens jeg læste en spændende bog (det er en bog der er blevet ved med at dukke op i min hverdag - og til sidst fik jeg et lille skub bag i - jeg er med i en bogklub, men modtog aldrig det blad hvor man afbestiller bogen - så bogen der gerne ville læses af mig, kom hjem til mig.) Bogen lå ved siden af min computer i morges og havde skreget på at blive læst i FLERE uger...ja ja den var endda begyndt at poppe op alle mulige steder..eller folk kommenterede afrikaneren med rasta håret - nogen gange er bøger meget vedholdende. - slut med side sporet.
Der, sad jeg i toget med min bog og var dybt begravet i den. Da der blev kaldt ud til næste stop Århus, kom jeg op til overfladen igen fra et sted dybt inde i mig selv og sendte en bøn op om at der gerne måtte komme et dejligt menneske og hjælpe mig med at finde vej i denne nye ukendte by.
Jeg går ud til døren og stiller mig og opdager en dame der ser rigtig sød ud (her er der noget om damen jeg undlader - da det er for personligt) - Jeg sender en tanke afsted om at jeg håber at hun får en rigtig dejlig dag, der hvor hun skal hen og sender hende et kæmpe smil - og beder igen til at nogen hjælper mig - jeg når næsten ikke at fuldføre min indre bøn - før damen vender sine blide øjne imod mig og siger - du skal da vidst gå langt og kigger på mit kort - ja siger jeg, jeg har endda aldrig været i aarhus - hvor på hun siger at jeg bare skal følge efter hende så hjælper hun mig på vej - og hun stråler bare af dejlig næste kærlighed - vi begynder at følges snakker om børn og hvor fantastisk det er at blive mor - hun siger at før man får sine egne ved man ikke hvor fantastisk det er - jeg giver hende ret. Jeg begynder at fortælle om hvad jeg skal i Århus denne dag og hun fortæller om hvor vigtig god kommunikation er - så kommer vi på en måde ind på det spirituelle og jeg fortæller om min tid som livsvejleder - og vi snakker om det at heale - det viser sig at hun er uddannet reiki healer - fantastisk (hun har som sagt også en helt vildt lækker energi) - pludselig ser jeg BR, men tænker neeeeeeeeeeeej det kan ikke være rigtigt og vi går videre selv om at inden i mig siger stop..selv om der ikke er en gade at se - vi stopper op da vi når til åen og snakker om at vi nok er gået for langt (hun er heller ikke fra Århus, men har været der flere gange) Jeg fortæller hende om min bøn aftenen før og vi går tilbage og DER..er verdens smalleste passage ved BR ned til den vej jeg skal til - Er livet ikke herligt? Jeg vender mig mod min søde redningekvinde giver hende et knus og hun siger "vi ses nok igen". - og væk er hun. (hun sagde forresten også at jeg skulle søge efter center for livsglæde - så det må jeg lige undersøge)

Selve mødet er ikke noget at skrive hjem om - men den anden oplevelse vejer så meget op at det var ok at stå op kl. 5:30 og tage til Århus for at være til pinligt kort a kasse møde i verdens mindste lokale - og jeg fik da varm kakao ;) Ja den 11/11 kan altid ske - og jeg fik vent hele verdens situationen med en hjerte varm fremmed - som hun sagde man skal gå igennem livet og være positiv og glad - så det vil jeg gøre.

lige et citat jeg kunne lære noget af, jeg er panisk angst for at gøre noget forkert - det der følger er noget jeg læste i toget "Vores bevidste indsigt i, at vi naturligt er et med det uudsigelige, betyder ikke, at vi aldrig mere begår en fejl. Selv oplyste væsner brænder maden på en gang imellem. Det er vigtigt at bevare sin sans for humor, fordi det er sådan, man holder op med at være bange for at begå fejl. Du kommer til at tage fel, og hvad så? Det er derfor, man taler om fejl-tagelser." - M.B Beckwith

(dette er den korte udgave af oplevelsen - noget er har jeg ladet være med at fortælle af hensyn til min søde rednings kvinde - og noget har jeg desværre allerede glemt)