Sidevisninger i alt

tirsdag den 9. oktober 2012

Græskar Gryde

Idag skulle vi prøve en ny Græskar Gryderet - Der er nu noget super hyggeligt ved simre mad især her i efteråret - og så kan jeg godt lide, at maden kan stå og hygge sig for sig selv imens jeg får ammet - lagt tøj sammen eller andre ting her hjemme.

Så frem kom de store gryder og så lavede vi Græskar Gryderet med kartoffelmos til.

Og det var et kæmpe hit både hos store og den lille - vi har spist rub og stub - og nydt det hele. Er spændt på om det noget i andre også vil synes om? Hvis i laver madplan er det en god ret, at sætte på hvis i også vil lave min græskar suppe eller et kartoffel græskar fad til flæskestegen - i sådan et Hokaido græskar er der lige nok til to retter. (og i min verden er det vigtigt, at ingen råvarer går til spilde så man planlægger ud fra hvad man har af råvarer der hjemme). Det er jo også en god ret nu alle er ved at lave græskar lygte mænd.

Du skal bruge

oksekød i tern, 500 g
tomatpure, 2 store spsk fulde
paprika 2 tsk - salt/peber
oksekødsbouillon ca 4 dl
2 pressede hvidløgsfed
1 glas perleløg
3 strore gulerødder i små tern
400 g græskar i små tern
5 dråber tabasco
2 dl fløde (fx madlavningsfløde)
Flydende margarine til at stege i

tilbehør: kartoffelmos

Brun kødet sammen med tomatpure, hvidløg og paprika. Bagefter tilsættes bouillonen sammen med græskar, perleløg og gulerødder + salt/peber/tabasco.
Så skal det simre i 30 min og imens skræller du kartofler og skærer dem i små tern. Når de 30 min er gået så skal kartoflerne over og uret sættes til 30 min mere. Efter en time tilsættes fløden og du smager til med salt og peber - så kan retten stå og simre imens du laver kartoffelmosen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar