Sidevisninger i alt

lørdag den 13. oktober 2012

Marie's Efterårs koteletter

Idag står menuen på Marie's Efterårs koteletter, en nem hurtig ret til sådan en regnfuld lørdag aften.

Tænd ovnen på 200 grader.

Du skal bruge:

1 porrer, i små strimler
5 kartofler, i små tern
400 g græskar i små tern
5 små tomater i både
2 gulerødder, i små tern
4 fed hvidløg presset
3 spiseske soltørrede tomater i små stykker
1/2 dl rødvin
2 dl skummet mælk
salt/peber/citrus krydderi (santa maria)/karry
1 dåse hakkede tomater
4 svinekoteletter

Først skærer du alle grønsagerne i tern og porrer i strimler - svits dem i flydende margarine sammen med krydderierne og hvidløg. Tilsæt tomat både og soltørrede tomater - og rødvin steg videre. Til sidst tilsætter du 1 dl skummetmælk og hakkede tomater - så skal det stå og hygge sig lidt imens du steger koteletterne så de får en god stege skorpe - krydder dem med salt og peber.

Lig først koteletterne op i et ildfast fad - og kom grønsags gryden hen over - tilsæt 1 dl skummetmælk.

Kom retten i ovnen i 25 min

(Og ja jeg ved det godt vi har lidt et græskar tema kørende i øjeblikket - jeg FORELSKER mig i græskar hvert eneste efterår - og det er dejligt at finde på ting man kan bruge resterne fra græskar lygterne til - i får også et billede af dagens lygte lavet af min smukke mand Mads og min datter Willa)

Knus til jer alle der ude på denne regnfulde lørdag aften - pas godt på hinanden og nyd hvert øjeblik af jeres tid sammen




Ingen kommentarer:

Send en kommentar