Willa Mia E. S-J kom til verden d. 30/11-09 ved planlagt kejsersnit.
Graviditets og Fødselsberetning/ Willa's vej til verden:
Dette er skrevet til Willa. Så jeg ved godt det er lidt langt. Jeg har med vilje undladt 7 mdrs opkast og 4 mdrs bækkenløsnings smerter fordi dette her historien til Willa om hendes vej til verden
Willa Mias vej til verden
Willa Mias vej til verden
Far og mors lille skat. d.20/4 2009 startede vi med at vente på dig, og glæde os til at møde dig. Det var den dag mor endelig turde, gå ned for at købe en graviditets test og se om der nu skulle være en spire der inde. Inderst inde havde jeg vidst det i nogle uger, men fordi vi havde prøvet at få dig i et stykke tid ventede jeg lidt, du var min hemmelighed der inde i mavens dyb, der lå du sikkert og godt.
Jeg havde sagt til Louise Bach at du måske var der inde nu, men mig og hende blev enige om at se tiden an, hun var bange for at jeg skulle blive skuffet hvis der ingen lille spire var. Det snakkede vi om d.19/4, og dagen efter kunne jeg ikke vente længere NU måtte jeg vide besked. Vi havde nogle test der hjemme, vi havde nemlig købt 35, far havde sagt at han var sikker på at inden jeg havde brugt 5 ville du være her. Jeg tror at jeg brugte test 6 og 7 den dag du kom ind i vores liv. Ham far han får altid ret. Mor og far skyndte sig ned i REMA, der er en stor butik, for at købe en anden slags test vi skulle være helt sikre før vi ringede til nogen, men også de fik 2 blå streger og det betyder at man venter på en lille baby.
Den første mor ringede til var Louise og Per, nu kunne hun sige at det var sikkert der bor en lille spire i sin mave, og de jublede sammen. Bagefter blev der ringet til alle dine bedsteforældre, moster, faster, oldemødre og oldefar og alle de andre mennesker der skal være en del af dit liv. Alle var meget glade, og spændte.
Nu begyndte den lange vente tid, som mor kalder Willas vej til verden, hvor mor skulle lære at gå fra at være lille Marie, din mormors barn, til Marie Willas mor. Far og mor var og er så glade og lykkelige fordi lige netop du har valgt os som dine forældre, man vælger nemlig altid selv sin far og mor.
Mor kastede meget op de første mange måneder, og spiste mærkelige ting, den første var at mor havde utrolig meget lyst til juice, så din far skyndte sig af sted og købte for 75 kr. juice. Jeg blev også vild med rød sodavand indtil det på mystisk vis begyndte at smage af karamel. Der kan kort nævnes nogen få andre her: 1)Mor tvang far til at spise lasagne næsten en hel uge i træk, og hun ville kun havde købe lasagne. Noget vi ellers normalt ikke spiser her hjemme. 2) rugbrøds madder med peanut butter og blåbær syltetøj. 3) kæmpe mængder af tomater 4) utrolige mængder af lakridser, moster Sara mener at du måske kommer ud til os som neger af den grund.
Den første gang jeg så dig var sammen med din mormor en gang i maj, vi var kørt ud på mormors arbejde for at fotokopiere sange til mors kusine Annas konfirmation. Ude på sygehuset var mors veninde Vibeke (som du har fået den grå katte bamse af), hun gav mor og mormor et tilbud de ikke kunne sige nej til, de skaffede hjælp fra en læge og skannede mor med en hjerte skanner. Og der var du helt ny og ca. 8 uger en lille reje der hoppede rundt med et fint bankende hjerte. Fra den dag af kaldte din mor og far dig rejen.
D. 4/6 så mor dig igen, og far så dig for første gang. Det var på Aalborg sygehus, det var til noget de kalder nakkefold skanningen og vi fik at vide du var en sund lille reje. Mor græd af glæde da vi så dig ligge der inde og spjætte med dine små ben og du vinkede også til os. Det var dejligt at få at vide at du havde det godt der inde i din hule. Far var også rørt, vi synes begge to du så, så sød ud. Ca.12 uger havde du været inde i hulen nu, og vi fik termins dagen d.14/12, et rigtig lille julebarn.
Da de skannede dig inde i mors mave kom mor til at grine rigtig meget fordi hun blev så glad, det gad du ikke være med til at du vendte ryggen til far og mor. Det har vi et skannings billede af.
Så skulle mor og far vente længe før de fik lov til at se dig igen. I uge 15 var mor til noget der hedder glukose belastning fordi de skulle tjekke om jeg havde sukkersyge, men det havde jeg heldigvis ikke. Din farfar tog også fine billeder af din mors mave i den lange vente tid.
Endelig blev det tid til næste skanning og d. 24/7 i uge 20, to dage før mors fødselsdag tog mor, far og faster Anne af sted til sygehuset igen, i dag var dagen kommet hvor vi måske ville få at vide om du var en lille pige eller en lille dreng. Og jordemoderen sagde at der var 90 % chance for at du var en lille pige, så fra den dag var du rejen Willa Mia. Mor skyndte sig ud og købe en lille kjole til dig, for det kunne jeg ikke lade være med. Vi fejrede den gode skanning af dig, vores lille ønskebarn ved at spise noget lækker mad sammen med faster Anne inde i byen. Tænk en lille sund pige, du er alt hvad vi nogensinde har drømt om.
Du har prøvet mange ting inden i maven, vi har både været ude og flyve, sejle stor båd og køre i tog når vi har været hjemme hos mormor og morfar, og du har også kørt i tog ned til din farmor. Du kan ikke så godt lide at flyve når man letter og lander så slår du koldbøtter og laver ballade inden i din hule. Det samme sker, når vi køre i bus, mor får lidt kvalme og bliver dårlig, men det gør ikke noget. Det kan også være at du hopper sådan rundt fordi du synes det er sjov?
Første gang mor var i svømmehallen (Det var sammen med Anna og Nanna) med dig inden i maven tror jeg du synes det var noget mærkelig noget det føles i hvert fald sådan på mor, men efter et par uger var du sød og stille hver eneste gang vi kom i vandet. Nu svømmer vi en gang om ugen sammen med Louise B. Det er rigtig dejligt, mormor har også været med en gang og synes mor så, så sød ud i sin gravide badedragt med den store mave.
d.22/9 så vi dig for 4 gang din oldefar og oldemor havde hjulpet så mor og far kunne komme på privat skannings klinik og se deres lille baby, det var en kæmpe oplevelse, og nej hvor var det dejligt at se dig. Der blev vi også 100 % sikre på at du var en lille pige. Vi så dig i 3D så vi rigtig kunne se dine ansigts træk, små hænder og fødder. Du har din fars fødder, med en længere tå. Skanningsjordemoderen spurgte far og mor om hvem der havde den lange tå J For det så sjovt ud. Det var bare det mest fantastiske at få lov til at se dig live inde i maven, du var bare ikke helt så glad for at vågne og lå og gned dig selv lidt i øjnene. En stædig lille baby fik vi at vide. Mor måtte spise en chokolade bar før du begyndte at bevæge dig. Vi fik også en lille film med hjem af dig. Det var også den dag vi fandt ud af at du lå med benene over hovedet og hyggede dig lige som mor, moster Sara og mormor gjorde inde i deres huler. Moster Sara kalder dig ”Moster Saras lille kannibal” fordi det ser ud som om du spiser dit ene ben på et af billederne. Din mormor har også været med til jordemoder og hørt dit lille hjerte det synes hun var meget hyggeligt.
Mor bliver bare større og større og det er svært at komme rundt nu, for du er en stor pige inden i maven. D.23/10 blev mor og far gift på Aalborg rådhus og holdt en dejlig fest for hele familien og alle vennerne. Du opførte dig pænt inden i din hule, og mor og far havde en dejlig dag. Vi elsker bare hinanden så meget og du er vores lille kærligheds barn.
d. 29/10 var far og mor igen på sygehuset for at snakke om at mor gerne vil havde kejsersnit fordi du ligger med numsen ned af og benene over hovedet, der fik vi lov til at se dig igen du lå og drak foster vand. Og hyggede dig og var en stor pige på 2211 gram, mor var 33 uger henne.
4-5 november var mor indlagt på sygehuset pga for højt blodtryk. Mor havde øjen flimmer og næsten alle symptomer på svangerskabsforgiftning og måtte overnatte på Obstetrisk afdeling efter at havde været en hel aften på fødegangen. Per H. var så sød at køre mor og far der ud. De var noget bekymrede på fødegangen for mors blodtryk var virkelig højt, men jeg fik kørt strimmel så vi kunne følge dig inden i maven, og du havde det dejligt derinde. Men de valgte alligevel at beholde din mor natten over. Mor græd lidt da far skulle gå det var slet ikke sjov for din mor kan ikke så godt lide sygehuse. Hun tænkte ”Åh nej skal jeg virkelig sove det her sted?”, men da hun kom ind på sin stue og havde fået sygehus tøj på lå der en sød pige der hed tanja og hun fortalte din mor at hun var glad for at mor var kommet, for det var nu mest rart at sove der når man ikke var helt alene. Mor og Tanja fik snakket en hel masse og det var rigtig hyggeligt! Tanja ventede også en lille pige, der skulle hedde Sarah. Næste dag nåede mor at spise frokost på sygehuset før hun fik lov til at tage med far hjem. Der var en læge der prøvede at overtale mor til at du skulle vendes inden i hendes mave men din mor står fast ingen skal røre ved dig på den måde, hun vil have kejsersnit. Så de sendte mor hjem i egen seng, med besked om at hun skulle blive der.
Mor nåede ikke at besøge sin jordemoder mere i denne graviditet, for den dag vi skulle der ind vågnede mor kl. ca.3 om natten og havde noget der lignede veer. Åh mor blev bange du var jo alt for lille endnu 36+3 ca. Mor ville helst have du blev der inde lige et par dage endnu selv om hun havde det dårligt. Mor er sej, så hun insiterede på at mor og far tog den første bus ind til fødegangen på sygehus nord kl. ca 5. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på den dag, men stakkels far kunne ikke snakke mig fra det. Da vi ringede til fødegangen ville de have mor og far til at komme så hurtigt som mulig, fordi du jo ikke var helt færdig der inde og stadig lå forkert inden i maven (i virkeligheden er der jo ikke noget der hedder forkert, for du er jo helt rigtig lige som du er lille skatte mus). Da vi kom ind til sygehuset var mors blodtryk sky højt (185/114), de undersøgte mor og jeg havde åbnet mig 1 cm. Mor fik kørt strimmel igen, du var lidt stresset der inde, og der var lidt protein i mors urin, men ellers havde du det dejligt i maven. Mor havde dog veer og det gjorde SÅ ondt. Mor fik kørt strimmel i mange timer og far fik både morgenmad og en seng at sove i, stakkels far var meget træt efter at have været bekymret for dig og mor i mange timer. Mor måtte ikke spise noget for de havde ikke besluttet om jeg skulle have akut kejsersnit den dag. Men endelig kl.11 gik mors veer i sig selv og de bestemte at mor skulle indlægges på obstetrisk afdelingen igen så der kunne komme styr på det hele. Der lå din mor til d.21/11 sammen med et par søde piger der hedder Karina og Heidi. Karina venter en lille pige og Heidi tvillinge drenge, dem fik din mor mange hyggelige timer med. Og efter du kom til verden har de begge set og holdt dig. På sygehuset fik mor medicin så hun kunne få det bedre. Både Tobias, Farmor og Bedstefar Per var på besøg. Din Farfar ville også have været der, men mor nåede at komme hjem før han kunne komme. Din far var der hver aften og spiste sammen med mor og han købte mange hyggelige ting.
Mor var MEGET ked af det da hun blev sendt hjem fra sygehuset af en dum læge, for jeg havde det meget skidt og var bekymret for dig. Men der var ikke mere protein i urinen så mor kunne lige så godt blive passet hjemme i egen seng af far imens hun tog al sin medicin.
Imens mor var på sygehuset fik en meget sød pige din mor kender kejsersnit, hun hedder Tina. Mor mødte hende på et forum fra gravide der hedder min-mave, der har din mor vent mange sorger og glæder imens du boede inden i maven med alle de søde piger der inde i december gruppen. Tina fik en lille smuk pige der hedder Liva, det var så dejligt at mor fik lov til at komme op og besøge Liva og hendes mor. Mor måtte græde lidt for Liva er bare så lille og fin, og mors hjerte smeltede.
Da mor kom hjem fra sygehuset pyntede jeg op til jul, for nu skulle alt være klar til din ankomst lille Willa.
d.24/11 tog mor, farmor og far til samtale om kejsersnit. De startede med at gennemscanne dig inden i mors mave for at tjekke om du stadig lå med numsen ned, normalt ligger babyer med hovedet ned af, men sådan er det ikke i mors familie. Du lå i underkrops præsentation/uk. Mors blodtryk var stadig for højt, så der skulle mere medicin til. Mor fik igen kørt strimmel i flere timer og far købte den lille bamse med hjertet til dig som lå på mors mave imens vi hørte din fine hjerte lyd. Men denne gang var det en sød læge så mor og far kunne gå helt rolige hjem. For nu vidste vi at de skulle være forældre mandag d.30/11-09 der ville du blive taget ud af mors mave ved sectio/kejsersnit. Mor, farmor og far tog hjem og fejrede den gode samtale med kæmpe store sandwich og om aftenen kom Louise B. med pizza og fejrede det med mor.
Mor brugte de næste par dage til at gøre alt klar til du skulle komme til verden og hun skulle også gå til kontroller med blodtrykket på sygehuset. Søndag aften var mor meget spændt, mor og far skulle hygge sig med pizza og nyde deres sidste aften alene før alt det nye startede.Vi skulle se et program der hed fødegangen og så tidligt i seng for vi skulle op kl. 5 næste morgen for at nå at blive klar. Men mor var slet ikke sulten selv om jeg vidste jeg skulle faste fra midnat og først måtte spise igen når du var kommet ud. Mor sad og græd ned i sin pizza fordi jeg var så rørt over at i morgen blev jeg MOR, din MOR! Det var så stort alt sammen. Heldigvis har din mor et godt sove hjerte så det blev til en god nats søvn.Der blev også tid til at tage et sidste billede af den store gravide mave.
Tidligt næste morgen d.30/11 vågnede mor, tog et langt bad og nussede på sin store smukke mave, sang for dig og synes det var så mærkeligt at vide at i dag ville du komme ud. For hvem var du og hvordan så du ud? Hvad var du får en lille pige? Mor var nu 38+0 uger henne. Kl.6:45 kom taxaen og hentede mor og far i Vadum. Mor og far skulle være på barselsafsnit 11 på sygehus nord kl.7:30. Vi vidste ikke hvornår du ville komme ud for der var flere den dag der skulle have kejsersnit. Mor fik at vide at hun var nr 2 eller 3. De gjorde mor klar til operation og vi blev vist ind på stue 3 hvor vi skulle bo. Far fik lidt morgenmad. Så kl.8 skulle mor og far ned på GODA og blive scannet for de ville være sikre på at du stadig lå med numsen ned for ellers måtte mor ikke få kejsersnit. Heldigvis så mor et fint billede tone frem på skærmen af din lille numse, åh hun græd af glæde. For nu vidste mor og far med 100 % at det ville blive din fødselsdag den dag.
Den jordemoder der skulle hjælpe dig til verden kom og snakkede med mor og far ihhhh hun var sød. Mor tror nok hun hed Janne. Mor kunne rigtig godt lide hende, frisk ung jordemoder.
Mor brugte tiden til at sms’e med sin sms makker fra min-mave Annette, det var rigtig hyggeligt. Der blev også tid til at sende sms til mormor og farmor. Åh hvor var mor og far spændte.
Pludselig kommer der en portør og siger at nu er det mors tur til at blive kørt til operations gangen, åhhh mor bliver lidt nervøs. Far har skiftet til hospitals tøj og vi fik begge en fin ”sommerhat” på som portøren kaldte operations hætten. Han kørte hurtig afsted med mor i sin seng og far følgte med ved siden af. Første person mor så nede på operationstuen var Jordemoder Janne, der er nogen ting mor ikke helt kan huske, men jeg vil prøve at fortælle alt det jeg kan fra det videre forløb.
De fleste i lokalet var kvinder, faktisk tror jeg ikke der var en enste mand.To seje kvindelige læger skulle forløse dig og tage dig ud af et hul i din mors mave. Der var en meget feminin smuk energi på stuen og alle grinede og var glade. Mor og far følte sig meget sikre og i gode hænder. Mor tænkte så Willa nu gør vi det her, mor er ikke bange for noget som helst mere. Mor vil gøre ALT for sin lille datter. Mor fik sat mange maskiner til sin krop så de kunne holde øje med mor og dig. Tænk det gjorde slet ikke ondt at få lagt drop, selv om din mor er bange for nåle. Desværre havde de lidt problemer med at bedøve mor. 4 gange stak de og 2 lokal bedøvelser, mor fik også en ekstra fordi de havde svært ved at ligge kateter, det er noget man får så man kan tisse, så kommer ens tis ud i en pose. Ja det synes du nok er lidt ulækkert lille skat. Til sidst kom der en gammel anastæsi læge (den eneste mand mor har mødt siden NF scanningen) og han lagde bedøvelsen efter de havde lært mor at skyde ryg som en kat.
Da mor ikke kunne mærke kolde ting mere gik der 5 min ca. før mor og far hørte dit smukke vræl. Du skrig stærkt igennem og mor græd af glæde. Kl. var 11:06. Du tissede ud over lægerne og hele vejen ud i forrummet. Jordemoderen bad mor kigge til venstre og jeg så dig for første gang. De gav dig til far. Sammen med Jordemoder Janne gik far ud i forrummet og tog billeder af dig, klippede navlesnor, vejede dig osv. Så det er din far der har lavet din fine navle. Du var bare perfekt baby farvet og der var gang i dig! Far fik lov til at gå ind til mor med dig da du var pakket ind og fået en lille hue på. Far sad med dig imens mor blev syet sammen og mor sang alle de sange vi havde sunget for dig inde i maven imens hun græd. Blandt andet solen er så rød mor, lysets engel går med glans og en bornholmsk vuggevise.
Så kørte de mor til opvågning, men lige da vi kommer ud af operations stuen bliver du blå/lilla så tog jordemoderen dig fra far og gnubbede og masserede dig og du fik farven tilbage. Da vi kom ned på opvågning fik mor dig over på brystet og du suttede fint ved brystet med det samme, det der med hvor maden kommer fra havde du helt styr på. Du skulle lige undersøges så jordemoderen tog dig igen og du blev blå igen så du måtte have ilt, du var ikke så god til at trække vejret selv for du havde slugt foster vand. Jordemoderen tilkaldte to børnelæger og da de kom blev du blå igen.
Hu-hej så gik det stærkt nu skulle du på neonatal og havde hjælp til at trække vejret. Far fik lov til at følge med, og den del af din fødsel ved mor ikke noget om for hun skulle blive på opvågning uden sin lille pige. Far kan ikke huske så meget af det han siger det gik så stærkt og det var i forvejen en vild dag for ham også og måske også lidt skræmmende alt det der skete.
Mor lå alene tilbage, men personalet var rigtig søde, mor havde ondt i halsen så hun fik en astronaut ispind, den gik jeg meget op i for min hjerne havde slået fra og jeg befandt mig i en uvirkelig tilstand. For hvor var min baby og hvad skete der? Jeg fik en masse smerte stillende og saftevand det var rød saft og med sugerør husker jeg. Jordemoder Janne kom tilbage efter et stykke tid og fortalte at du var ok, du var kommet i kuvøse ligesom mor var da hun var lille. Du fik hjælp med at trække vejret med noget der hedder c-pap, det ligner en lille grise tryne. Og de havde givet dig en masse elektroder på (dem og din sonde har din mor fået med hjem til din baby bog, også din lille bitte blodtryks manchet). Der var også en sonde i din næse så du kunne få mad.
Jordemoder janne skulle trykke meget hårdt på mors mave for at få blodet der stod der ud av av av det gjorde bare ondt. Janne fortalte at det bestemt ikke var noget de blev populære af, mor grinede lidt af det. Janne viste mor moderkagen som du havde fået din mad igennem inde i maven den var bare helt perfekt. Hun fortalte også mor at du vejede 3465 gram og var 49 cm lang. Resten af dagen husker mor ikke så meget af. Far kom tilbage til mor da de skulle køre mig op på barselsgangen.
Der oppe ventede din oldemor og oldefar, Kylle og Leif der var taget helt fra Bornholm, de havde siddet på sygehuset siden kl.11 og ventet på din ankomst. Mor fik lov til at blive kørt op i sin seng og se dig senere på dagen, men det var godt nok mærkeligt at ligge på barselsgangen uden sin baby, kun en tom vugge.
De næste dage står meget sløret i mors hukommelse, men dagen efter begyndte jeg at prøve at amme dig imens du fik sonde. Det var vi to bare gode til. Imellem tirsdag og onsdag løb mælken til og den bare sprøjtede ud. Mor nåede at have 2 blod styrtninger det var ikke så sjov for mor, men heldigvis er hun god til at hive i snoren så der kom hjælp. Det var skræmmende med alt det blod på gulvet og der var noget galt med mors blodplader sagde de. De var så søde oppe på neonatal og onsdag fik du endelig lov til at komme ned til mor og bo. Nu er du helt frisk og har det godt. Far hyggede om mor imens jeg lå på sygehuset ham og Tobias pyntede blandt andet op til jul på stuen. Vi havde mange gæster, men mor kan ikke huske noget om det før onsdag hvor din mormor kom fra Bornholm. Din farmor og farfar var der blandt andet om mandagen og farfar tog fine billeder af mor når hun ammede dig første gang rigtigt tirsdag. Mor kom hjem fra sygehuset med hen hel pose gaver hun ikke vidste hvem var fra. Du havde tabt dig til 3300 gram.
Mors blodtryk er stadig for højt, men torsdag d. 3/12 måtte vi komme hjem åhhhh det var skønt!
Nu går mor til kontrol hos sin læge Ketty hver uge og spiser stadig piller. Mormor var og boede hos os fra d.2/12 til d.9/12 og kommer snart igen. Sundhedsplejersken var her d.8/12 og du havde taget på. Nu er du 3500 gram og 52 cm. Ja du er vokset lidt lille skat.
(fotograf: Michael Erfurth/ farfar)
(Resten af billederne har jeg og Mads taget)
