Åh altså så er den gal igen - mor her er defekt. Har jo døjet noget med nogen synsforstyrrelser og ondt i maven/hovedet de sidste par uger og i fredags til Willa's 1 års undersøgelse bad jeg om at blive tjekket også (Willa er Perfekt 1 år og en måned - 80 cm og 11,5 kg tung - Fantastisk) - men mor er som sagt defekt.
Lægen kiggede da også noget på mig efter at ha målt mit blodtryk - det var alt alt for højt, ligesom da jeg var gravid med Willa - stress har den kære lille mor og er nu igen på blodtryks nedsættende piller puha det er træls - men også rart at der nu er styr på det hele. Det er bestemt ikke noget jeg er flov over, jeg er sensitiv og det er noget jeg har lært at leve med - det ærger mig bare noget så grusomt at jeg ikke bare kan lade være med at bekymre mig. Livet er jo herligt - alt andet køre bare - lige bortset fra at jeg er ledig. Og ja det er arbejdsløsheden der giver stress. At leve i uvisheden om hvad der skal ske med en - at man får afslag på afslag så man faktisk hader at tjekke mail for tiden - nederlag efter nederlag. Men jeg vil være positiv - jeg tror på lyset for enden af tunellen af ledighed. Nu skal jeg bare lære at slappe af - tage en dag af gangen - lade være med at bekymre mig og smække benene op med en god bog i stedet.
Mad magi - Englestøv - Familieliv - Kærlighed - Livsglæde - Tanker - Drømme
uhh jeg bliver helt ked af at høre du er så stresset at de viser sig på dit blodtryk.
SvarSletman burde kunne være arbejdsløs uden at få stress, men jeg kender desværre følelsen, man finder JOBBET og venter spændt i (alt for lang tid) og ender med et afslag pga. manglende erfaring.
Jeg håber at du nu kommer til kontrol med jævne mellemrum og at du lytter til din krop, for kun du ved hvornår der er noget forkert ved den, når den har en defekt.
Jeg ønsker virkelig for dig at du får foden indenfor døren et sted, for hvem kan undgå at mene du kan passe ind i et team, når først de har mødt din dejlige person.
Men pas nu på dig selv, og lyt til din krop, ingen ledighedsperiode er så meget stress værd, som den desværre giver os.
Knus
Lise