Det er utroligt så meget magt fortiden nogen gange kan havde over en...og det er så her jeg skal stoppe op..da jeg mærkede alle de gamle følelser rulle igennem mig: jeg er ikke god nok, jeg roder, jeg gør alting forkert...UD med det af min rygsæk! Det er slut med at være bange mere...jeg vælger at LEVE fuldt UD!
Jeg bliver nødt til at bryde ud af det mønster, jeg har godt mærket det har kommet snigende de sidste par uger. Men jeg er jo en anden nu, jeg skal træde ud af offer rollen. Der er mere imellem himmel og jord, og det de fortæller mig nu er at jeg skal træde frem.
Og nej jeg svare nok højst sandsynlig ikke på den sms, for jo det er ikke en eller anden dødsyg metafor - der kom sgu en sms. Og det her indlæg er det nok kun mig der vil forstå - Så er det nu marie du skal ud og finde dit mål med det hele - jeg er sgu sej. Så jeg vender vrængen ud på min rygsæk, og kigger på både det smukke og det grimme og tager ved lærer - jeg må igang der hvor jeg slap til livsvejledning - vi skal langt ind - ind i hjertet.
Hvor er det smukt formuleret, Marie!!
SvarSletDet er virkelig et stort valg, du har taget, og det kommer til at koste blod, sved og tårer, men det er det rigtige valg. Du må holde fast i det, og bliver det indimellem uoverskueligt at stå på ukendt grund, må du gribe fat i dine nærmeste og endnu engang blive bekræftet i, at det et det rigtige, du er igang med. En rygsæk kan fyldes med alverdes glimmer og skrammel, men det kan også tages op igen og beskues fra en ny vinkel.
Stort knus fra mig!