Sidevisninger i alt

torsdag den 14. oktober 2010

Livet efter barsel - på vej ud over kanten

Inden i føles det her rigtig mærkeligt. Er jeg mon den eneste der har det sådan...Livet efter barsel...starter på tirsdag d.19/10-10 - Jeg skal ud af min boble, ud i virkeligheden. I over 1 år har mit liv KUN handlet om baby.

Jeg er blevet omdannet, fra at være Marie, med stort M, er jeg nu - Mor med stort M, og marie med lille m.
Jeg er gået fra at være en fjantet pige"røv" med hang til rødvin og høj musik, der levede i en universitets boble, til en ung kvinde der vil noget i sit liv, ud videre - er klar - Det er NU voksen livet begynder - bekymringer - Job?

Det er skræmmende, SÅ stort, et mægtigt sort hul jeg skal kaste min krop ud i  Willa skal afleveres i dagpleje og mor her skal begynde at søge jobs...Det er bare så underligt jeg har jo levet i min universitets-boble i 5 år..jeg har ingen ide om hvad der venter forude..

Hvad skal Marie være når hun "bliver stor"? Hvem er jeg når jeg ikke er mor? Hvem er hende inden i mig, og hvad vil hun gerne?

Jeg har nok været lidt en nuseklud, en trygheds narkoman...men nu skal det være slut...i lørdags sprang jeg ud..sang foran en hel fyldt folkekirke sammen med kun en anden. Det var os der havde arrangeret en kæmpe del af børne gudstjenesten...det er altså ikke fordi jeg er meget kristen..men jeg elsker at lave sådan nogen ting, og det er altså heller ikke fordi jeg er nogen ørn til at synge..men jeg gjorde det bare.... og jeg blev fyldt med glæde...

Jeg er bange for mørke, men igår gik jeg alligevel en lang tur i den mørke blæsende kolde aften.
Jeg vil så gerne, men er forvirret..hvad skal fylde mit liv? Hvad skal jeg arbejde med? Jeg har jo min universitets grad..ja endda to...men er det, det værd at fylde dagen med det? Hvad vil jeg være god til? Hvad gør mig lykkelig?
Nu må jeg bare være stille - nu venter jeg - afventer livets drejning - livet efter min barsels-boble

1 kommentar:

  1. Kan godt forstå dine reaktioner om det med at slutte på barsel - selvom alt er planlagt for mig med turnus osv når jeg slutter - så er det mega skræmmende alligevel. Og tanken om Astrid kun er 8 måneder når jeg skal starte arbejde er endnu mere skræmmende... Hun skal køres i vuggestue fra hun er 9 måneder - endnu mere skræmmende...! Ak ja - suk! Men jeg forsøger ikke at tænke på det endnu - der er yderligere 4 måneder endnu hvor jeg skal være ubekymret på barsel i Kbh inden hele livet skal rykkes op og vi skal få det til at fungere som udstationerede i Sønderjylland for en stund på godt og ondt...

    SvarSlet