Sidevisninger i alt

mandag den 15. november 2010

Willa

Nu er det snart et år siden du kom til verden – og hvor har vi oplevet meget sammen det sidste år. Jeg lå og kiggede på dig i går da du var faldet i søvn – og tænkte på hvor heldig jeg er at være din mor. Tænk at du valgte mig af alle mødre i verden.

Jeg forundres over miraklet som er dig hver dag – alle de små søde lyde du siger fylder vores hjem med kærlighed. Ofte høre jeg din far sige når vi går i seng – kan hun ikke bare sove oppe hos os det er så hyggeligt – vi elsker begge to at være tæt på dig.

Tænk at et helt år er gået om 15 dage – et helt år siden jeg sad på aalborg sygehus og kiggede på dig igennem glasset i din kuvøse. Et år siden jeg blev rullet op på neonatal i min seng flere gange hver nat for at amme dig – jeg ville så gerne være sammen med dig hvert minut, men det var desværre ikke muligt i starten. Så jeg lovede dig at efter de dage skulle vi aldrig mere være skilt af på den måde.

Nu er vi kun fra hinanden når du er i dagplejen – du er blevet så stor – elsker at lege med de andre børn. Og her sidder din mor og synes det kun var i går du begyndte at daske ting ting på dit legetøjs stativ – et stativ som faktisk har været pakket væk i et par måneder. Nu er du kun til ting med seje lyde – duplo klodser – fodbolde og ting du kan skubbe foran dig så du kan gå.

I virkeligheden kan du sagtens stå uden stødte nu – men du forstå det ikke, så når du slipper sætter du dig ned på numsen med et bump – og når du går – går du fra ting til ting så du hele tiden har noget at holde i. Det er en fryd at se dine små fødder gå hen over gulvet og vide at snart går du helt selv – om nogen måneder foregår alting måske i løb. Og jeg fryder mig hver dag over dine fremskridt.

Det er fantastisk at følge din vej fra lille baby der ikke kan noget – kun ligge og sprælle – til et smukt individ der kan komme rundt selv og forstår mere og mere. Det er en mors lykke at kunne følge sit barns udvikling. Jeg tænker hele tiden på den søde dames ord – Før man får børn selv ved man ikke hvor fantastisk det er – jo man prøvede at forestille sig det – men den kærlighed der fylder ens hjerte er jo helt ubeskrivelig – Det er som om hjertet vil løbe over og strømme ud over alle hvert øjeblik det skal være.

Jeg er en klovn til at skrive ned – drømmer om at skrive alle mulige ting til dig – vil så gerne lave din bog – nu får jeg lidt hjælp. Det er jo pinligt at du om 15 dage bliver 1 år – og jeg har kun lavet 1 side – åh Willa din mor er så stresset – men jeg håber snart jeg får tid til at sætte mig ned. Det er så vigtigt at huske det første smil – det første våde baby kys. Der er så utrolig mange gange den første...

1 kommentar:

  1. Sikke et dejligt indlæg! Det giver smil på læben og et blødt hjerte, for som mor ved jeg lige præcis hvordan du har det. Hjertet kan ikke altid rumme den enorme kærlighed man føler til disse små væsner :-)

    SvarSlet