Sidevisninger i alt

tirsdag den 30. november 2010

Idag er det Willa's fødselsdag

(Det her indlæg skulle ha' været skrevet på minmave.dk - men kunne ikke komme ind på siden)

Idag er det Willa's 1 års fødselsdag - jeg har nu været mor i 1 år og jeg synes tiden går utrolig hurtigt. Synes det lige så godt kunne ha' været igår at jeg fik Willa. Det har været et fantastisk år - og Willa har været en nem glad lille baby. Vi har været sparet for meget - jeg og hende. Amningen har bare været perfekt - og køre stadig derud af. De gange Willa har skreget kan vidst tælles på 2 hånder - hun har kun været syg nogen få gange - og hun sover rimlig godt om natten. Hun er sådan et mildt barn der ser det gode i alle mennesker og kan lide alle indtil modsatte er bevist - og hvis hun virkelig ikke kan lide vedkommende, ja så er der altså noget galt med personen :D Hun er en god menneskekender - mit lille sensitive barn.

Det var utrolig hårdt at aflevere hende i dagplejen idag (jeg skal til møde om aktiveringsplan) - og for første gang siden dagplejestart græd den lille mor hele vejen hjem i sneen. Hvor ville jeg gerne ha været sammen med hende hele dagen idag. Men jeg har givet hende nybagte muffins med og flag - og de skal i legestuen og hygge sig. Der var også flag udenfor døren da vi kom. Der da jeg skulle aflevere i morges var Willa så træt at hun bare lå og kiggede på sneen der smukt dalede ned - så hendes mor kunne gå og tænke på det år der er gået og den ubeskriveligt store kærlighed jeg føler for mit barn - hun er mit dyrebareste - mit et og alt.

I morges vækkede vi hende kl. 5:30 med sang og flag - så kunne far være med til at pakke lidt gaver op og fejre - og i aften skal vi ha' noget hun godt kan lide at spise og hygge os :)
Tilykke min egen lille Willa skat - mor elsker dig mere end alt andet.

Der kommer billeder senere :)

3 kommentarer:

  1. Tillykke med din lille pige :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med din dejlige store pige - nu er det et år siden vi lå deroppe med vores tykke maver, og ventede på at de dejlige børn skulle komme til verden :-)
    Knus Tine

    SvarSlet
  3. Mange gange tillykke med den lille Willa Mia :)

    SvarSlet